ADHD – når tankerne løber stærkere end livet

ADHD – psykolog

Hos Psykologhuset Baggesen møder vi mange unge og voksne, der længe har følt sig forkerte, overvældede eller ”alt for meget”. Først sent opdager de, at der er en grund. At det ikke handler om dovenskab, dårlig dømmekraft eller manglende viljestyrke, men om ADHD.

ADHD kan komme til udtryk på mange måder. Nogle mærker uro og rastløshed i kroppen. Andre kæmper med tankemylder, impulsivitet eller kaos i hverdagen. Fælles for mange er en livslang oplevelse af at være anderledes.

Men ADHD er ikke en fiasko. Det er en neurologisk forskel. Og der er hjælp at hente til at forstå dig selv bedre og til at finde mere ro, struktur og livsglæde i hverdagen.

Hvad er ADHD?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neurobiologisk tilstand, som påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitet. Det betyder ikke, at du er umotiveret eller udisciplineret, men at din hjerne fungerer på en anden måde end normalen.

Mennesker med ADHD har ofte en stor sensitivitet over for indtryk, følelser og stemninger. Det kan gøre dig kreativ, intuitiv og energisk, men også give udfordringer med struktur, koncentration og overblik.

ADHD viser sig forskelligt fra person til person og ændrer sig gennem livet. Mange voksne bliver først diagnosticeret sent, fordi deres symptomer er blevet overset eller misforstået i barndommen. Det kan føre til en følelse af at være blevet læst forkert hele livet, og netop derfor er indsigt og forståelse vigtigt.

Individuel terapi

kr 1200kr PER 60 MIN
  • Få hjælp til at forstå og håndtere din ADHD

Ønsker du at høre mere?

ADHD-symptomer hos voksne

ADHD hos voksne ser ofte anderledes ud end hos børn. Her er nogle typiske symptomer, du måske kan genkende:

  • Koncentrationsbesvær
  • Indre uro og rastløshed
  • Impulsivitet – både i ord, handlinger og følelser
  • Tendens til at udskyde opgaver og miste overblikket
  • Vanskeligheder med struktur, planlægning og organisering
  • Stærke følelsesudsving og lav frustrationstærskel
  • Følelse af utilstrækkelighed eller lavt selvværd
  • Tankemylder og søvnproblemer

Mange har lært at kompensere, fx ved at overpræstere, kontrollere alt eller være på hele tiden. Det kan føre til udmattelse og stress, og derfor er det vigtigt at få støtte i tide.

Terapi kan være en god løsning for unge og voksne med ADHD og ADD

ADHD-symptomer hos kvinder

ADHD hos kvinder opdages ofte senere end hos mænd, fordi symptomerne typisk er mere indadvendte og mindre synlige for omgivelserne. Det betyder dog ikke, at de er mindre belastende.

Hos kvinder viser ADHD sig ofte som:

  • indre uro og tankemylder
  • svært ved at finde og holde struktur i hverdagen
  • følelsesmæssig sårbarhed og stærke reaktioner
  • tendens til at skjule kaos bag kontrol og præstation
  • overansvarlighed og perfektionisme
  • lavt selvværd og udmattelse

Mange kvinder med ADHD har lært at kompensere ved at være pligtopfyldende, velsoignerede og velforberedte – ofte på bekostning af deres eget overskud. De stiller høje krav til sig selv og føler sig utilstrækkelige, selv når de gør alt rigtigt. Det kan føre til stress, depression og en dyb indre træthed.

ADHD-symptomer hos mænd

ADHD hos mænd bliver ofte opdaget tidligere, fordi symptomerne typisk er mere synlige og udadreagerende. Det betyder dog ikke, at udfordringerne nødvendigvis er lettere at håndtere – blot at de bliver lagt mærke til tidligere.

Hos mænd viser ADHD sig ofte som:

  • fysisk uro og rastløshed
  • hurtige humørsvingninger
  • impulsiv adfærd og svært ved at styre temperamentet
  • tendens til at afbryde, dominere samtaler eller tage hurtige beslutninger
  • udfordringer med at fastholde opmærksomhed og gennemføre opgaver
  • en indre oplevelse af kaos og lavt selvværd – ofte skjult bag humor eller overkompensation

Mange mænd med ADHD har oplevet at blive kaldt dovne, distræte eller udfordrende gennem deres opvækst. Det kan føre til følelsen af at skulle præstere ekstra hårdt for at bevise sit værd, mens man samtidig kæmper med følelsen af ikke at slå til.

Terapi ifm. ADHD og ADD kan hjælpe med at skabe mere ro i hverdagen

ADD vs. ADHD – to sider af samme sag

ADD er en betegnelse, der ofte bruges om ADHD uden hyperaktivitet. Hvor klassisk ADHD ofte forbindes med uro, impulsivitet og højt tempo, ser ADD anderledes ud. Her er det ikke kroppen, der larmer, men tankerne der flyder, og energien der mangler. Derfor kaldes det også nogle gange for ”stille ADHD”.

Mennesker med ADD kæmper ofte med:

  • Svært ved at holde fokus og koncentration
  • Let afledelighed og dagdrømmeri
  • Lav energi og initiativ
  • Indadvendthed og tendens til at trække sig
  • Problemer med at starte og færdiggøre opgaver
  • Oplevelse af mentalt kaos og manglende overblik

ADD bliver let overset, især fordi det ikke forstyrrer omgivelserne. Det kan betyde, at man som barn er blevet kaldt ”sød, men fraværende”, og som voksen kæmper med lavt selvværd og indre frustration: ”Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”

Men ADD handler ikke om viljestyrke – det handler om, hvordan hjernen bearbejder information og håndterer opmærksomhed. Og med den rette støtte er det muligt at skabe mere ro, klarhed og balance i hverdagen.

ADHD og terapi

Måske oplever du en konstant uro i kroppen, svært ved at holde fokus, impulsive reaktioner eller følelsen af altid at være på overarbejde. Uanset hvordan ADHD viser sig i dit liv, kan individuel terapi være en vej til bedre selvforståelse og nye handlemuligheder.

Et personligt samtaleforløb kan hjælpe dig med at få indsigt i, hvordan ADHD påvirker dine tanker, følelser og relationer, og give dig redskaber til at navigere mere frit i hverdagen. Gennem terapien får du støtte til at skabe mere ro, struktur og balance i dit liv på en måde, der stemmer overens med dine egne værdier, behov og styrker.

Autisme og ADHD

Der er mange ligheder mellem autisme og ADHD, og det er langt fra usædvanligt at have begge diagnoser. Faktisk viser nyere forskning, at op mod halvdelen af dem med ADHD også har autistiske træk og omvendt. Autisme og ADHD er to forskellige neurodivergente tilstande, men med overlappende udfordringer. Derfor kan det være svært at skelne mellem dem – både for den, der lever med det, og for omgivelserne.

ADHD handler typisk om:

  • Uro, impulsivitet og opmærksomhedsvanskeligheder
  • Behov for stimulation og svært ved at sidde stille
  • Hurtige skift i fokus, tankemylder og rastløshed

Autisme handler mere om:

  • Behov for rutiner og forudsigelighed
  • Social træthed og udfordringer i det relationelle
  • Stærk sansefølsomhed og intens fordybelse i interesser

Når man har begge dele – eller ligger et sted i krydsfeltet – kan det skabe en særlig form for indre splittelse. Måske længes du efter struktur og forudsigelighed (autistisk træk), men bliver samtidig drevet af spontanitet og impulsivitet (ADHD-træk). Eller du har svært ved at aflæse sociale koder, men reagerer hurtigt og følelsesladet i relationer.

Det kan føles modsætningsfyldt, forvirrende og ikke mindst udmattende.

Hos Psykologhuset Baggesen møder vi mange klienter, der har begge diagnoser eller befinder sig i gråzonen mellem dem. Derfor er det vigtigt for os ikke at presse dig ind i én forklaring, men i stedet tage hele din oplevelse alvorligt. Vi ser ikke en diagnose, men et menneske, der har brug for forståelse, balance og støtte til at leve et liv i overensstemmelse med sine behov.

Bliv klogere på livet med ADHD

Tryg tilknytning kan opnås gennem terapi
Individuel terapi

Tryg tilknytning

Når du hviler i dig selv og kan være i kontakt med Der findes mennesker, som grundlæggende stoler på, at de er værd at elske. Som ikke føler sig forkerte, når de har brug for støtte, og som heller ikke mister sig selv, når de er alene. Mennesker, der kan

Læs mere »
Utryg-desorganiseret tilnytningsstil
Individuel terapi

Utryg-desorganiseret tilknytning

Når nærhed vækker alarm i kroppen For nogle mennesker er kærlighed ikke bare svær, den er kaotisk. De længes efter nærhed, men bliver overvældet når den opstår. Trækker sig, når andre kommer tæt på. Rækker ud, men springer forskrækket tilbage. Hvis du genkender dig selv i det mønster, kan det

Læs mere »
Uryg-ambivalent tilknytningsstil gør det svært alt tro på kærligheden
Individuel terapi

Utryg-ambivalent tilknytning 

Når længslen efter kærlighed bliver en kamp Kærlighed burde give ro. Men for nogle mennesker vækker den det stik modsatte: uro, usikkerhed og en næsten konstant frygt for at blive forladt. Hvis du ofte føler dig fanget i en indre kamp mellem længsel og tvivl, mellem håb og fortvivlelse, så

Læs mere »
En ADHD psykolog kan hjælpe med større forståelse for ADHD

Følgediagnoser ved uopdaget ADHD

Mange voksne med ADHD har fået andre diagnoser som angst, depression eller stress, længe før de får øje på deres ADHD.

Når man i lang tid har levet med en indre uro, koncentrationsbesvær og følelsesmæssig sårbarhed uden at vide hvorfor, sætter det sig i psyken. Det kan skabe en indre fortælling om at være for meget, for lidt, ikke god nok eller altid bagefter. Og det er netop her, følgediagnoser ofte begynder at tage form.

Nogle af de mest almindelige følgetilstande ved uopdaget ADHD er:

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er dig, der har fejlet. Det skyldes, at du har forsøgt at få noget til at fungere – ofte helt alene og uden at kende årsagen bag.

I vores arbejde med ADHD kigger vi på, hvordan dine strategier, reaktionsmønstre og overlevelsesmekanismer har holdt dig oprejst, men også har kostet dig dyrt. Vores mål er at hjælpe dig med at forstå dig selv på en ny måde, så du kan finde ro, retning og et liv, hvor du ikke skal kæmpe helt så hårdt for at hænge sammen.

ADHD-psykolog – hvordan kan vi hjælpe?

Når du starter i terapi hos os, møder vi dig som det menneske, du er med alt det, du bærer på. Her er plads til både uro, tvivl, træthed, impulsivitet, følsomhed og styrke.

ADHD er ikke bare en række symptomer – det er en måde at opleve og være i verden på. Derfor begynder vi altid med at skabe et trygt rum, hvor du kan begynde at forstå dig selv på nye måder. Mange beskriver det som en lettelse bare at få lov at være uden at skulle forklare eller forsvare.

I terapien arbejder vi blandt andet sammen med dig om nedenstående emner.

Indsigt i dine mønstre og udfordringer

ADHD handler ikke kun om at være distræt, impulsiv eller uorganiseret. Det handler også om, hvordan du igennem livet har lært at tilpasse dig, skjule din uro eller kompensere for det, der føles anderledes.

Måske har du udviklet strategier for at klare dig – som at arbejde ekstra hårdt, kontrollere alting, undgå bestemte situationer eller trække dig fra relationer, der blev for overvældende. Og måske er du så vant til at kæmpe, at du næsten har glemt, hvordan det er bare at være.

I terapien hjælper vi dig med at sætte ord på dine mønstre:

  • Hvad gentager sig i dine relationer?
  • Hvordan reagerer du, når du føler dig presset eller misforstået?
  • Hvilke dele af dig forsøger at beskytte dig – og hvad koster det dig?

Vi kigger bagom symptomerne og ser på, hvordan din ADHD har formet både din selvforståelse og dit liv – ofte på måder, du måske aldrig har koblet sammen før.

Identificering af dine styrker og ressourcer

ADHD er ikke kun en udfordring – det rummer også særlige kvaliteter. Mange med ADHD har en intuitiv forståelse af sammenhænge, en levende fantasi og en evne til at tænke hurtigt og kreativt. De ser løsninger, hvor andre ser begrænsninger, og de mærker verden intenst – både på godt og ondt.

Men alt for ofte bliver disse ressourcer overskygget af kritik og selvtvivl. Måske har du fået at vide, at du fylder for meget, roder for meget eller tænker for hurtigt. Måske har du lært at se dig selv som forkert – og overset alt det, du faktisk kan.

I terapien hjælper vi dig med at genopdage dine styrker:

  • Din evne til at mærke og reagere hurtigt
  • Din nysgerrighed, idérigdom og humor
  • Din dybe empati og følsomhed over for stemninger
  • Din vedholdenhed, når noget virkelig fanger dig
  • Din evne til at være nærværende, når det gælder

Vi arbejder med at give plads til det hele – også det, der er anderledes – og at skabe en ny fortælling om dig selv. En fortælling, hvor du ikke længere behøver at forklare eller gemme dig, men kan begynde at stå stærkere i dét, der faktisk er dit.

Terapi kan være en god løsning for unge og voksne med ADHD og ADD

Selvværd, relationer og følelsesregulering

ADHD påvirker ikke kun din evne til at holde styr på kalenderen eller afslutte opgaver. Det påvirker også, hvordan du har det med dig selv og dine relationer. Mange med ADHD har oplevet at være “for meget”, “for følsom” eller “for svær” – og det sætter spor i selvværdet.

Måske reagerer du hurtigt og intenst følelsesmæssigt. Måske trækker du dig, når du bliver overvældet. Eller måske forsøger du at være alt for alle, indtil du mister dig selv i processen.

I terapien arbejder vi nænsomt med:

  • hvordan du ser dig selv, og hvilke indre stemmer du lytter til
  • hvordan du kan regulere dine følelser uden at undertrykke dem
  • hvordan du sætter sunde grænser – både for dig selv og i dine relationer
  • hvordan gamle erfaringer påvirker din måde at være i kontakt på i dag
  • hvordan du kan være i dine relationer uden at miste dig selv

Vi ser ikke følelsesmæssig intensitet som et problem, men som noget, der fortjener forståelse og omsorg. Når du lærer at møde dine følelser med nysgerrighed i stedet for modstand, får du adgang til en ny måde at være i verden på: mere ægte, mere rolig og mere forbundet.

Venlighed og forståelse overfor dig selv

Mange med ADHD bærer rundt på en indre stemme, der i årevis har sagt: “Du burde tage dig sammen”, “Hvorfor kan du ikke bare…?” eller “Alle andre kan jo finde ud af det.” Den slags tanker sætter sig, og de kan blive så indgroede, at de føles som sandheder.

Måske forsøger du hele tiden at kompensere. At præstere lidt mere, holde facaden lidt længere eller undgå at vise, hvor svært det faktisk er. Og hver gang noget glipper, føles det som en bekræftelse på, at du ikke er god nok. Men det er ikke dig, der er forkert – det er kravene og stemmerne, vi sammen skal se på.

I terapien hjælper vi dig med at:

  • skelne mellem den indre kritiker og den del af dig, der faktisk har brug for støtte
  • lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv – og hvad det gør ved dig
  • skabe en ny, mere omsorgsfuld måde at forstå og møde dig selv på
  • se dine reaktioner som meningsfulde, snarere end fejlagtige
  • øve dig i at give dig selv plads og pauser

Når du lærer at møde dig selv med venlighed og realisme i stedet for kritik, åbner du døren til en ny måde at leve med ADHD på. En måde, hvor du ikke længere skal overleve din hverdag, men faktisk kan begynde at leve den.

Behandling af ADHD hos Psykologhuset Baggesen

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, du har læst – måske uro, kaos, følelsesmæssig overvældelse eller bare en grundfølelse af ikke helt at passe ind – så er du ikke alene.

Som psykolog i København har vi stor erfaring med ADHD hos unge og voksne. Vi ved, hvor komplekst det kan være, og vi ved, hvor meget det betyder at blive mødt med både faglighed og varme. Vi tilbyder et trygt rum, hvor du kan få sat ord på det, der er svært, og begynde at finde nye måder at være i livet på.

Terapi kan gøre en forskel

  • Skab ro og struktur i hverdagen
  • Styrk din selvforståelse
  • Lær at håndtere følelser og uro
  • Bliv mødt med faglighed og varme

ADHD er ikke din skyld

Måske har du i årevis kæmpet med følelsen af at være “forkert”. Som om du burde kunne koncentrere dig bedre, være mere organiseret, reagere mere “rigtigt”. Måske har du hørt andre – eller din egen indre stemme – sige, at du bare skulle tage dig sammen.

Men sandheden er: ADHD handler ikke om vilje. Og det er ikke din skyld.

ADHD betyder, at din hjerne arbejder anderledes. Den er ikke forkert – den bruger bare et andet “styresystem”. Der er områder i hjernen, som bearbejder informationer, impulser og følelser på en måde, der kan skabe både udfordringer og unikke styrker.

Det kan betyde, at du nogle gange bliver overvældet, mister overblikket, glemmer aftaler eller reagerer hurtigere, end du egentlig ville. Men det betyder også, at du kan være kreativ, idérig, intens og passioneret – egenskaber, der ofte overses i en verden, der er indrettet på neurotypiske præmisser.

Hos Psykologhuset Baggesen møder vi dig ikke med krav om, at du skal være anderledes. Vi hjælper dig med at forstå, hvordan din hjerne fungerer – så du kan finde måder at leve i bedre samklang med dig selv. 

Målet er ikke at “fikse” dig, men at støtte dig i at navigere dit liv med større selvforståelse, ro og styrke.

Ofte stillede spørgsmål om ADHD

Det kan være svært at vide med sikkerhed, især hvis du har lært at kompensere, men hvis du ofte oplever, at:

  • du har svært ved at fastholde fokus
  • dine tanker kører i ring eller springer i mange retninger
  • du mister overblikket og nemt bliver overvældet
  • du reagerer hurtigt og følelsesmæssigt og bagefter fortryder
  • du føler dig træt af at kæmpe så meget med ting, der virker nemme for andre

Ja, så kan det være tegn på ADHD. Især hvis det har været sådan, siden du var barn. En psykolog kan hjælpe dig med at få overblik og vurdere, om der er grundlag for at gå videre med en udredning.

I dag bruger man betegnelsen ADHD som en samlet betegnelse for flere undertyper – også det, der tidligere blev kaldt ADD (ADHD uden hyperaktivitet).

Så ja, ADD og ADHD er nært beslægtede, men ADD beskriver en mere indadvendt variant, hvor uopmærksomhed og lav energi fylder mere end fysisk uro. Mange bruger stadig ordet ADD, fordi det giver genklang.

Nej – men du kan få diagnosen som voksen. Det er faktisk meget almindeligt.

Symptomerne på ADHD har som regel været der hele livet, men de bliver ofte overset, især hvis du er god til at kompensere, præstere eller holde dig selv i skak. Mange voksne opdager først deres ADHD, når de bliver forældre, skifter job, oplever stress eller bare ikke kan holde det gående længere.

ADHD og autisme har nogle overlappende træk, men de har også væsentlige forskelle. Hvor ADHD typisk handler om vanskeligheder med opmærksomhed, uro og impulsivitet, er autisme ofte et spørgsmål om behovet for forudsigelighed, social forståelse og sensorisk følsomhed.

Terapi kan ikke fjerne ADHD, men det kan gøre en verden til forskel. Hos os handler det ikke kun om struktur og strategier (selvom dem får du også).

Det handler om at:

  • forstå dine mønstre og hvorfor du reagerer, som du gør
  • arbejde med selvværd og følelsesregulering
  • skabe et liv, der giver mening for dig – ikke for andre
  • få ro på kaos og finde en rytme, der passer til din hjerne

Vi arbejder med metoder som ACT, IFS og kognitiv terapi og møder dig altid med varme og respekt. Det vigtigste er ikke teknikken, men at du føler dig mødt og set som hele det menneske, du er.

Nej, overhovedet ikke. Du behøver hverken en diagnose eller en henvisning for at starte hos os. Mange kommer netop, fordi de er i tvivl og har brug for et sted at lande med deres oplevelser.

Måske har du en mistanke om ADHD. Måske har du læst eller hørt noget, der vækker genklang. Eller måske føler du dig bare overvældet, rodløs eller træt af at kæmpe med de samme mønstre igen og igen.

Uanset hvad er du velkommen. Vi starter der, hvor du er, og går sammen med dig i det tempo, der føles rigtigt.

Der kan være udfordringer forbundet med at have en partner, der har ADHD eller ADD. Oplever I det, kan det være en god idé at gå i parterapi, hvor I kan snakke om jeres udfordringer i et fortroligt rum under vejledning fra en psykolog med speciale på området. 

Her kan det også være en mulighed at kigge på tilknytningsmønstrene i jeres parforhold, så I får en større forståelse for, hvordan I hver især reagerer på forskellige situationer – ADHD eller ej.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.