Gå til indholdetAutisme – når verden føles anderledes
Autisme – psykolog
Autisme er ikke en sygdom, der skal kureres, men en anderledes måde at opleve, forstå og navigere i verden på. For mange bliver det først tydeligt, hvor stor en rolle autismen spiller, når kravene i livet vokser og de små forskelle pludselig føles som store barrierer.
Som psykolog i København møder vi både unge og voksne, som lever med autisme. Nogle med en tidlig diagnose, andre har først fået øje på mønstret senere i livet.
Vi tror på, at indsigt, anerkendelse og støtte kan hjælpe – ikke for at ændre, hvem du er, men for at skabe plads til at være dig selv på dine præmisser.
Hvad er autisme?
Autisme er en medfødt neurobiologisk variation, som påvirker, hvordan man sanser, tænker, kommunikerer og er i sociale sammenhænge. Det betyder, at mennesker med autisme ofte oplever verden mere intenst – og nogle gange mere sårbart – end andre.
Autisme spænder bredt. Nogle har stort behov for struktur og forudsigelighed. Andre kæmper med at aflæse sociale koder eller bliver hurtigt overvældede af sanseindtryk. Fælles er, at de sociale spilleregler, som mange tager for givet, kan være svære at gennemskue.
Autisme er en livslang tilstand, men graden og udtrykket varierer meget fra person til person. Derfor taler man ofte om et autismespektrum. Det handler ikke om mangel på følelser, empati eller vilje, men om en anderledes måde at forholde sig til verden på.
Ønsker du at høre mere?
Lær at håndtere din autisme med hjælp fra en psykolog
Hos Psykologhuset Baggesen tilbyder vi psykologhjælp til unge og voksne med autisme, uanset om diagnosen har været kendt i mange år, eller om du først for nylig har fået øje på mønstret.
Måske mærker du, at kravene i livet er begyndt at overstige de strategier, du hidtil har brugt for at få hverdagen til at fungere. Måske længes du efter større selvforståelse, bedre balance eller en måde at navigere i relationer på, som føles mere ægte og mindre anstrengende.
Vi tilbyder hjælp til:
- Unge og voksne med en autismediagnose som ønsker hjælp til at håndtere hverdagen, relationer eller overgangsfaser i livet.
- Personer med mistanke om autisme der oplever genkendelse i beskrivelserne, men som endnu ikke har fået en formel udredning.
- Voksne med sent opdaget autisme der ønsker at forstå, hvordan autismen har præget deres liv, og hvordan de kan skabe nye, mere bæredygtige veje frem.
- Mennesker med følgeproblematikker som stress, angst, depression eller udmattelse, hvor autisme spiller en væsentlig rolle.
- Pårørende der ønsker indsigt i autisme og redskaber til at støtte på en nænsom måde.
Vores mål er at møde dig der, hvor du er. Uden krav om forandring, men med respekt for det levede liv og de behov, der måtte være.
Hvordan foregår terapien?
Vi ved, at det kan være sårbart at starte i terapi, især hvis du har oplevet at blive misforstået eller ikke helt føle dig set. Derfor lægger vi stor vægt på at skabe en tryg og forudsigelig ramme fra begyndelsen.
Et forløb hos os starter typisk med en indledende samtale, hvor vi:
- lærer dig og din historie bedre at kende
- undersøger, hvad du håber at få ud af terapien
- taler om, hvilke temaer du ønsker at arbejde med
- tilpasser forløbet til dit tempo og dine behov
Der er ingen rigtig eller forkert måde at gå i terapi på hos os. Nogle kommer med en konkret udfordring, de ønsker hjælp til. Andre har brug for tid til at undersøge, hvordan autismen præger deres oplevelser, følelser og relationer.
I terapien arbejder vi på flere måder, alt efter hvad du har brug for:
- Vi skaber overblik over styrker, udfordringer og behov.
- Vi giver plads til det, der er svært at sætte ord på.
- Vi finder sammen måder, der kan gøre hverdagen lettere.
- Vi arbejder med at styrke selvværdet og følelsen af, at du er god nok, som du er.
Forløbets længde varierer fra person til person. Nogle har glæde af få samtaler, mens andre ønsker et længere forløb, hvor vi arbejder mere i dybden. Vi tilrettelægger det hele i tæt dialog med dig.
Autisme og terapi
At leve med autisme kan betyde, at hverdagen kræver mere energi, end andre ser. Måske føler du dig ofte overstimuleret, misforstået eller drænet i sociale sammenhænge. Det kan være svært at finde ro i en verden, der ikke altid giver plads til dine behov.
I terapi skaber vi et trygt rum, hvor du kan være dig selv – uden masker. Sammen undersøger vi, hvad der belaster dig, og hvordan du kan skabe mere balance, struktur og selvforståelse. Samtaleterapien tilpasses dig og giver plads til det, der giver mening i netop dit liv.
Tegn på autisme – hvordan ser det ud?
Tegn på autisme viser sig forskelligt afhængigt af alder, personlighed og livssituation. Nogle tegn kan være tydelige allerede i barndommen, mens andre først for alvor kommer til udtryk senere i livet, når kravene til socialt samspil, fleksibilitet og selvstændighed stiger.
Typiske autisme symptomer kan være:
- Vanskeligheder med at aflæse sociale signaler: Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå underforståede beskeder, kropssprog eller tonefald. Det, der for andre virker naturligt, kan føles som et uoverskueligt puslespil uden kantstykker.
- Behov for faste rutiner og forudsigelighed: Mange med autisme trives bedst, når hverdagen er struktureret og forudsigelig. Små ændringer i planer kan skabe stor uro og stress, fordi det bryder det indre kort over, hvordan verden hænger sammen.
- Intense særinteresser: Særlige interesser kan fylde meget – ikke kun som en hobby, men som en dyb, passioneret fordybelse, hvor tid og sted forsvinder. Det kan være alt fra matematik og togplaner til kunst, musik eller bestemte historiske perioder.
- Sansefølsomhed: Mange oplever enten over- eller undersensitivitet over for sanseindtryk. En almindelig hverdagssituation som en tur i supermarkedet kan føles overvældende på grund af lys, lyde, lugte og berøringer, som andre måske knap bemærker.
- Udfordringer med fleksibilitet: Det kan være svært hurtigt at skifte mellem aktiviteter, tage beslutninger i spontane situationer eller navigere i uforudsigelighed. En vis stædighed eller fastlåsthed i tankegange kan også være en del af billedet.
- Bogstavelig sprogforståelse: Sproglige nuancer som ironi, overdrivelser eller skjulte hentydninger kan være svære at afkode. Ofte bliver ord taget helt bogstaveligt, hvilket kan føre til misforståelser i sociale sammenhænge.
Nogle mennesker med mild autisme klarer sig udadtil uden større problemer. De har lært at tilpasse sig – at maskere deres anderledeshed for at leve op til omgivelsernes forventninger. Men indadtil kan de opleve en konstant overstimulering, en udmattelse efter sociale aktiviteter eller en smertefuld følelse af ikke helt at høre til.
Hos voksne kan uopdaget autisme komme til udtryk som vedvarende oplevelser af at blive misforstået, føle sig forkert eller konstant skulle bruge ekstra energi på situationer, som andre håndterer ubesværet. Mange beskriver det som at gå rundt med en usynlig barriere mellem sig selv og verden.
Bliv klogere på autisme og psykologhjælp
Tryg tilknytning
Når du hviler i dig selv og kan være i kontakt med Der findes mennesker, som grundlæggende stoler på, at de er værd at elske. Som ikke føler sig forkerte, når de har brug for støtte, og som heller ikke mister sig selv, når de er alene. Mennesker, der kan
Utryg-desorganiseret tilknytning
Når nærhed vækker alarm i kroppen For nogle mennesker er kærlighed ikke bare svær, den er kaotisk. De længes efter nærhed, men bliver overvældet når den opstår. Trækker sig, når andre kommer tæt på. Rækker ud, men springer forskrækket tilbage. Hvis du genkender dig selv i det mønster, kan det
Utryg-ambivalent tilknytning
Når længslen efter kærlighed bliver en kamp Kærlighed burde give ro. Men for nogle mennesker vækker den det stik modsatte: uro, usikkerhed og en næsten konstant frygt for at blive forladt. Hvis du ofte føler dig fanget i en indre kamp mellem længsel og tvivl, mellem håb og fortvivlelse, så
Mild autisme – når forskellene er mindre synlige
Mild autisme kan være svær at få øje på udefra. Mange med mild autisme har gennem årene lært at kompensere, tilpasse sig og maskere deres udfordringer for at leve op til omgivelsernes sociale forventninger. De har måske øvet sig i at aflæse sociale koder, holde øjenkontakt eller smalltalke, men det kræver ofte en stor mental indsats, som ikke nødvendigvis er synlig for andre.
Udadtil klarer de skole, uddannelse og arbejde, deltager i sociale sammenhænge og fremstår måske som velfungerende. Men indadtil kæmper de ofte med:
- overstimulering efter sociale eller sansekrævende aktiviteter
- indre uro eller angst i mødet med uforudsigelige situationer
- træthed og udmattelse efter at have maskeret sig en hel dag
- en følelse af at være forkert eller udenfor selv i velkendte fællesskaber
- højt selvkritisk indre pres om at skulle præstere eller være som de andre
Mild autisme betyder ikke, at udfordringerne er små. Det betyder, at forskellene ofte er mere subtile, men lige så reelle og betydningsfulde for trivsel og livskvalitet. Når vi forstår og anerkender forskellene, skaber vi mulighed for, at flere kan finde en måde at være i verden på, hvor de ikke skal kæmpe så hårdt for at passe ind.
Uopdaget autisme – når puslespillet først går op senere i livet
Mange voksne opdager først sent i livet, at de har autisme. Måske efter år med følelsen af at være anderledes uden at forstå hvorfor. Måske efter en længerevarende stressbelastning, hvor de strategier, der før har fungeret, ikke længere slår til.
Tegn på uopdaget autisme i voksenalderen kan være:
- social udmattelse efter almindelige hverdagsaktiviteter
- stærkt behov for rutiner og kontrol for at kunne fungere
- svært ved at håndtere uforudsigelighed eller skift i planer
- en grundlæggende følelse af at være udenfor
At få sat ord på uopdaget autisme kan være en stor lettelse. Ikke som en begrænsning, men som en forklaring, der åbner for større selvforståelse og mere nænsomhed over for sig selv.
Støtte til pårørende
At være pårørende til en person med autisme kan være både berigende og udfordrende. Mange pårørende beskriver, hvordan kærligheden og ønsket om at støtte kan følges ad med usikkerhed, bekymring og afmagt: Gør jeg det rigtige? Forstår jeg nok? Kommer jeg til at presse for meget – eller for lidt?
Hos Psykologhuset Baggesen tilbyder vi samtaler til pårørende, der ønsker:
- bedre forståelse for, hvordan autisme påvirker tænkning, følelser og adfærd
- redskaber til at kommunikere mere nænsomt og tydeligt
- strategier til at støtte uden at overbelaste sig selv
- hjælp til at håndtere egne følelser som bekymring, skyld eller træthed
I samtalerne arbejder vi ikke kun med viden, men også med de følelser, der naturligt følger med rollen som pårørende. Det handler ikke om at finde en perfekt løsning, men om at skabe en tryg ramme, hvor du kan få støtte til at stå stærkere i relationen uden at miste dig selv.
Det kan være en stor gave både for dig og for den, du holder af.
Er autisme arveligt?
Ja, forskning peger på, at autisme i høj grad er arveligt. Det betyder ikke, at der er en enkelt genfejl, som kan forklare alt, men at den genetiske sårbarhed for at udvikle autisme ofte går igen i familier.
Hvis der er autisme i familien, er sandsynligheden for selv at have autisme forhøjet. Men miljømæssige faktorer som tidlig stimulation, sociale relationer og livsbegivenheder spiller også en rolle for, hvordan autismen kommer til udtryk.
Det vigtigste er at huske, at arvelighed ikke er skæbne. Hver person er unik, og støtte og forståelse kan gøre en kæmpe forskel for livskvaliteten – uanset genetiske forudsætninger.
I terapien vil vi arbejde mere med, hvad autisme er, så du får en større forståelse for dig selv og den måde, du fungerer på.
Hvad er forskellen på autisme og Aspergers?
Tidligere skelnede man mellem autisme og Aspergers syndrom som to separate diagnoser. Aspergers blev betragtet som en mildere form for autisme kendetegnet ved gode sproglige færdigheder og en gennemsnitlig eller høj intelligens. I dag anerkendes det, at autisme spænder bredt, og derfor betragtes både autisme og det, der tidligere blev kaldt Aspergers, nu som dele af et samlet autismespektrum.
Det betyder, at man ikke længere bruger Aspergers syndrom som en officiel diagnose. I stedet taler man om autisme med forskellige grader af støttebehov – fra meget omfattende støtte til mere selvstændig funktion i hverdagen. Forskellen ligger altså ikke i, om man har Aspergers eller autisme, men i hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte, og hvilken støtte der kan være brug for.
Ved at se autisme som et spektrum, anerkender vi, at alle mennesker med autisme er forskellige med hver deres styrker, udfordringer og behov.
Behandling af autisme med terapi
Autisme er ikke noget, der kan behandles væk. Det er vigtigt at understrege. Men mange med autisme kan få stor glæde af terapi, når det handler om at forstå sig selv bedre, håndtere udfordringer i hverdagen og skabe en hverdag, der føles mere tryg og meningsfuld.
Hos Psykologhuset Baggesen tilbyder vi et trygt rum, hvor du kan udforske, hvordan autismen præger dit liv på godt og ondt. Vi arbejder ikke ud fra et ønske om at normalisere, men om at støtte dig i at finde dine egne veje til trivsel, selvforståelse og balance.
I terapien kan vi blandt andet arbejde med at:
- håndtere stress, overstimulering og sociale belastninger
- styrke evnen til selvregulering og grænsesætning
- udforske, hvordan du kan navigere i sociale relationer på dine egne præmisser
- finde strategier, der tager hensyn til dine sansemæssige eller kognitive behov
Vi anvender metoder som IFS, ACT og kognitiv terapi alt efter, hvad der passer bedst til din situation og dine ønsker. Fokus er altid på at møde dig med respekt for din måde at være i verden på – og på at støtte dig i at skabe et liv, hvor du ikke skal kæmpe imod dig selv.
Ofte stillede spørgsmål om autisme
Det kan være svært at vurdere selv, fordi mange med autisme har vænnet sig til at kompensere og passe ind gennem hele livet. Du kan overveje, om du genkender dig selv i nogle af de typiske tegn:
- Oplever du ofte social udmattelse efter samvær med andre?
- Har du stort behov for struktur og forudsigelighed?
- Føler du dig ofte anderledes uden helt at kunne forklare hvorfor?
- Har du stærke særinteresser eller særlige sansemæssige følsomheder?
Hvis du genkender flere af disse mønstre, kan det give mening at tale med en psykolog, som kender til autisme hos unge og voksne. Du behøver ikke have en diagnose for at få støtte – vi tager altid udgangspunkt i din oplevelse.
Nej. Autisme er medfødt. Men det er helt normalt, at tegnene først bliver tydelige senere i livet, især i takt med at kravene til selvstændighed, fleksibilitet og socialt samspil stiger.
Mange voksne får først øje på deres autistiske træk, når de rammer en mur, fx i arbejdslivet, i relationer eller ved livsforandringer. At få sat ord på autismen som voksen kan være en stor lettelse og åbne for nye måder at forstå sig selv på.
Nej, det behøver du ikke.
Vi arbejder ud fra, hvordan du oplever verden – ikke ud fra, om du har et bestemt papir. Nogle ønsker støtte, fordi de har en autismediagnose. Andre kommer med en mistanke eller med følelser af anderledeshed, de gerne vil udforske. Du er velkommen uanset, hvor du er i din proces.
Terapi kan være en vigtig støtte til at:
- forstå sig selv bedre – både styrker og udfordringer
- håndtere stress, angst, social træthed eller følelsen af at være anderledes
- udvikle strategier til at skabe en hverdag, der føles mere bæredygtig
- finde måder at navigere i relationer på uden at miste sig selv
- opbygge større selvaccept og ro i at være, som man er
Vi arbejder med en nænsom, individuel tilgang, hvor du selv er med til at sætte retningen.
Der kan være ligheder – for eksempel kan både autisme og social angst indebære, at sociale situationer føles anstrengende. Men forskellen ligger ofte i årsagen:
Ved social angst handler ubehaget typisk om frygt for at blive dømt, kritiseret eller afvist. Ved autisme skyldes det ofte sanseoverbelastning, vanskeligheder ved at afkode sociale signaler eller en oplevelse af, at samspillet kræver uforholdsmæssigt meget energi.
Det ene udelukker ikke det andet, og mange med autisme oplever også sociale bekymringer. Derfor kan det være hjælpsomt at få støtte til at skelne og finde strategier, der passer til dig.
Ja – i høj grad.
Mange med mild autisme fremstår udadtil som velfungerende: de tager uddannelse, har arbejde og deltager i sociale arrangementer. Men bag facaden bruger de ofte enorme mængder energi på at analysere, tilpasse sig og maskere, hvordan de egentlig har det. Det kan føre til træthed, udmattelse og følelsen af at leve på lånt tid. At få lov til at være sig selv uden at skulle skjule noget kan være en stor lettelse.
Forskning viser, at autisme i høj grad er arveligt. Hvis der er autisme i familien, øges sandsynligheden for selv at være på spektret. Men det betyder ikke, at autisme nødvendigvis går i arv på en bestemt måde.
Miljø, opvækst og personlige erfaringer spiller også en stor rolle i, hvordan autismen kommer til udtryk. Arvelighed er ikke skæbne, men en del af et komplekst billede.
Ja, bestemt.
Du behøver ikke opfylde alle kriterier for en autismediagnose for at opleve, at du kæmper med udfordringer, som minder om dem, vi ser hos mennesker på spektret. Mange oplever, at en mere autismevenlig tilgang til deres liv giver dem større ro og trivsel uanset formel diagnose. Vi arbejder altid med det, du mærker og beskriver – ikke med en fastlåst definition.
Det er helt okay.
Mange med autisme har erfaret, at det kan være svært at finde ord for, hvad der sker indeni, især når følelser, tanker og sanseindtryk filtreres anderledes. I terapien tager vi os god tid. Vi kan bruge alternative måder at undersøge oplevelser på, fx ved hjælp af sansninger, billeder eller små øvelser. Du skal ikke kunne forklare alting perfekt for at få hjælp.
Ja. Vi tilbyder også samtaler til pårørende, der ønsker at forstå autisme bedre og få redskaber til at støtte på en nænsom måde uden selv at brænde ud.
At være tæt på en med autisme kan vække mange følelser, og det kan gøre en stor forskel at få støtte som pårørende. Det handler ikke om at finde den perfekte måde at være på, men om at finde balancen mellem omsorg for den anden og omsorg for sig selv.
Ja, vi har bred erfaring med terapi og samtaleforløb i forbindelse med autisme – herunder også autisme og ADHD som en dobbelt diagnose.
