Lavt selvværd – find vejen til indre styrke og selvaccept

Lavt selvværd
Mange mennesker kæmper med lavt selvværd. Det kan vise sig som en stille indre tvivl, som selvkritik der aldrig holder pause, eller som følelsen af ikke at være god nok.
Som psykolog i København møder vi ofte mennesker, der har lært at klare sig, men som inderst inde føler sig utilstrækkelige, uanset hvor meget de præsterer eller hvor meget ros de får.
Lavt selvværd handler ikke om at være svag. Det handler om, hvordan vi har lært at se os selv – ofte gennem oplevelser tidligt i livet eller relationer, hvor vi har følt os forkert, afvist eller overset. Gennem terapi er det muligt at finde en mere kærlig måde at være med dig selv på.
Selvværd og selvtillid
Selvtillid og selvværd bliver ofte brugt i flæng, men de dækker over to forskellige ting. Selvtillid handler om troen på, at du kan noget – at du er dygtig til dit arbejde, god til sport, en dygtig forælder eller noget helt fjerde. Selvopfattelsen er koblet til dine evner og præstationer.
Selvværd handler derimod om noget dybere: din grundlæggende følelse af at være værdifuld, bare fordi du er til. Ikke fordi du præsterer noget bestemt. Ikke fordi du gør andre tilfredse. Men fordi du er dig.
Det er helt normalt at have høj selvtillid og samtidig kæmpe med dårligt selvværd. Mange mennesker formår at præstere på højt niveau og udadtil virke stærke, men bærer på en indre uro og selvkritik, som gør det svært at finde ro og glæde.
Ønsker du at høre mere?

Symptomer på lavt selvværd
Lavt selvværd kommer sjældent til udtryk som en bestemt følelse. Det kan vise sig forskelligt fra person til person, men der er nogle typiske symptomer, du måske kan genkende – fx at du:
- har en gennemgående følelse af ikke at være god nok
- har brug for andres anerkendelse for at føle dig okay
- frygter at blive afsløret som “ikke dygtig nok”
- tænker negativt om dig selv og dine evner
- konstant finder fejl ved dig selv
- har svært ved at tage imod ros
Hvis du kan genkende nogle af ovenstående tegn, er du ikke alene. Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig med at ændre dine tankemønstre, så du finder frem til en større selvaccept.
Mænd med lavt selvværd
Mange mænd, der kæmper med lavt selvværd, skjuler det bag præstation, ansvar eller uafhængighed. Det kan føles skamfuldt at vise sårbarhed, fordi man har lært, at det ikke er maskulint at være usikker eller føle sig utilstrækkelig. I stedet bliver lavt selvværd til indre pres, perfektionisme eller tilbagetrækning.
Vi møder ofte mænd, der udadtil klarer sig godt, men som indadtil kæmper med følelsen af aldrig at være helt nok – for deres partner, for deres børn, på jobbet eller overfor dem selv.
I terapien skaber vi et trygt rum, hvor du kan begynde at slippe den hårde indre dommer og genopdage en sund og støttende måde at være i verden på. Det handler ikke om at blive en anden, men om at blive mere dig selv.


Kvinder med lavt selvværd
Kvinder med lavt selvværd beskriver ofte, hvordan de tilpasser sig, tager ansvar og gør alt for at være til for andre, men alligevel føler sig forkerte. Måske mærker du, at du hele tiden sammenligner dig med andre. At du sjældent føler, du gør det godt nok – som mor, som partner, som veninde, som menneske.
For mange er det lavt selvværd, der gør det svært at sætte grænser, tage imod hjælp eller tro på, at de har ret til at fylde.
I terapien arbejder vi med at finde tilbage til dig – dine behov, dine grænser og din egen stemme. På den måde kan du begynde at stå stærkere i dig selv og mærke, at du har værdi, også når du ikke præsterer.
Individuel terapi
Lavt selvværd kan sætte sig som en indre uro: en følelse af ikke at være god nok, ikke at slå til, ikke at høre til. Måske er du vant til at stille høje krav til dig selv, tvivle på dine valg eller sammenligne dig med andre, og det kan være svært at finde ro i, hvem du egentlig er.
I terapien skaber vi et trygt rum, hvor du kan sætte ord på det, der tynger, og begynde at forstå, hvor den indre kritik kommer fra. Samtalerne giver dig mulighed for at møde dig selv med mere omsorg og mindre dom. Langsomt kan du begynde at styrke din selvfølelse og finde hjem i dig selv – ikke ved at blive en anden, men ved at blive mere dig.
Hvorfor opstår dårligt selvværd?
Dårligt selvværd er ofte rodfæstet i tidlige erfaringer, hvor vi ikke blev mødt, set eller støttet som dem, vi var. Det kan være i barndommen, i skolen, i parforhold eller på arbejdspladsen. Måske blev dine følelser ignoreret eller latterliggjort. Måske blev der stillet krav, du aldrig kunne leve op til. Eller måske har du oplevet at blive valgt fra eller svigtet, når du havde mest brug for støtte.
Over tid lærer vi at indrette os efter omgivelserne. Vi tilpasser os, undertrykker egne behov eller bliver hyperopmærksomme på, hvad andre tænker – og langsomt forsvinder forbindelsen til os selv.
Gennem samtaler med en psykolog kan vi sammen undersøge de mønstre, du har med dig, og begynde at finde nye måder at møde dig selv på. Nemlig med mere venlighed, selvomsorg og autenticitet.
Bliv klogere på selvværd og terapi

Tryg tilknytning
Når du hviler i dig selv og kan være i kontakt med Der findes mennesker, som grundlæggende stoler på, at de er værd at elske. Som ikke føler sig forkerte, når de har brug for støtte, og som heller ikke mister sig selv, når de er alene. Mennesker, der kan

Utryg-desorganiseret tilknytning
Når nærhed vækker alarm i kroppen For nogle mennesker er kærlighed ikke bare svær, den er kaotisk. De længes efter nærhed, men bliver overvældet når den opstår. Trækker sig, når andre kommer tæt på. Rækker ud, men springer forskrækket tilbage. Hvis du genkender dig selv i det mønster, kan det

Utryg-ambivalent tilknytning
Når længslen efter kærlighed bliver en kamp Kærlighed burde give ro. Men for nogle mennesker vækker den det stik modsatte: uro, usikkerhed og en næsten konstant frygt for at blive forladt. Hvis du ofte føler dig fanget i en indre kamp mellem længsel og tvivl, mellem håb og fortvivlelse, så
Hvordan arbejder vi med lavt selvværd?
Hos Psykologhuset Baggesen tilbyder vi et trygt og respektfuldt rum, hvor du bliver mødt med varme og faglig indsigt. Vi arbejder med metoder som IFS, ACT og kognitiv terapi – altid med blik for, hvad der giver mening for dig.
I terapien vil vi blandt andet:
- undersøge de tanker og overbevisninger, der fastholder det lave selvværd
- skabe kontakt til de dele af dig, der føler sig utilstrækkelige eller forkerte
- styrke din evne til at sætte grænser og udtrykke behov
- skabe en mere balanceret og realistisk selvopfattelse
- træne evnen til selvomsorg og selvaccept
Vi tror ikke på hurtige løsninger, men på vedvarende forandring, der kommer gennem indsigt, nærvær og ægte kontakt både med dig selv og andre.
Har du brug for hjælp?
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, du har læst her, er du ikke alene. Mange mennesker kæmper med lavt selvværd, men du behøver ikke klare det alene.
Hos Psykologhuset Baggesen tilbyder vi individuel terapi med fokus på selvværd, selvtillid og selvaccept. Her får du et trygt sted, hvor du kan begynde at forstå dig selv bedre og arbejde med det, der står i vejen for din trivsel.
Uanset om du er mand eller kvinde, ung eller voksen, ny i terapi eller har prøvet det før, er du velkommen til at kontakte os. Vi møder dig der, hvor du er, og sammen finder vi vejen videre.
Ofte stillede spørgsmål om lavt selvværd
Lavt selvværd viser sig ofte som en indre følelse af utilstrækkelighed, også selv når omgivelserne roser dig eller anerkender dine evner. Du kan måske genkende dig selv i tankemønstre som “jeg burde have gjort det bedre”, “jeg er nok ikke god nok” eller “de siger det bare for at være venlige”.
Mange med lavt selvværd har en stærk indre kritiker, der konstant sætter spørgsmålstegn ved deres værdi, og som sjældent tillader ro eller tilfredshed. Andre tegn kan være:
- svært ved at sige nej eller sætte grænser
- overansvar for andres følelser og behov
- Indre uro eller tvivl i sociale relationer
- ubehag ved at modtage ros
Selvtillid handler om det, du kan. Det er troen på, at du kan klare en opgave, tage ordet i en forsamling, løse en udfordring. Selvværd handler om det, du er. Det er følelsen af, at du har værdi, uanset hvordan du klarer dig.
Det er muligt at have høj selvtillid og samtidig lavt selvværd. Mange klarer sig godt på ydersiden, men kæmper med en indre stemme, der siger, at de ikke er gode nok. I terapien arbejder vi netop med at styrke det indre fundament, så du ikke kun føler dig god, når du lykkes, men også når du bare er dig.
Ja, i høj grad. Lavt selvværd sætter ofte sine spor i nære relationer. Det kan komme til udtryk som konfliktskyhed, overtilpasning, jalousi eller følelsen af, at du ikke helt tør vise, hvem du er. Måske har du svært ved at mærke dine egne behov, eller du føler dig afhængig af andres bekræftelse for at føle dig ok.
Det kan også være, du føler, at du skal yde eller være på for at være værd at elske. I længden kan det slide på både dig og dine relationer.
Det er forskelligt fra person til person. Nogle mærker forandringer efter få samtaler, mens andre har brug for længere tid til at folde deres historie ud og arbejde i dybden med gamle mønstre. Det afhænger også af, hvor fastlåst dine tankemønstre er, og hvad du har med dig af erfaringer.
Nej. Lavt selvværd kan opstå på mange måder, og det behøver ikke være knyttet til store barndomstraumer. Nogle har haft en tryg barndom, men har alligevel lært at de skal præstere eller tilpasse sig for at være elsket. Andre har oplevet mobning, følelsesmæssigt fravær fra forældre, svigt i ungdomsårene eller gentagen kritik – og det sætter sig i selvbilledet.
Lavt selvværd er sjældent noget, du vælger. Det er noget, du har lært – og heldigvis også noget du kan aflære og forandre.
Det er en meget almindelig tanke, når man kæmper med lavt selvværd. Mange føler, at deres problemer “ikke er slemme nok” eller at de “burde kunne klare det selv”. Men det at række ud og tage imod hjælp er i sig selv en vigtig bevægelse – en måde at vise dig selv, at du fortjener omsorg og støtte ligesom alle andre mennesker.
Hos os bliver du mødt med respekt og varme, uanset hvor du kommer fra, og hvad du bærer på. Du skal ikke have alle svarene. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på, om det kan blive anderledes. Resten finder vi ud af sammen.