Stress– find ro og balance med en psykolog

Find en god psykolog der kan hjælpe dig med at håndtere stress

Stress – psykolog

Stress er ikke noget, vi ”har lidt travlt med” eller kan sove os fra. Når stress begynder at tage over, påvirker det ikke kun kroppen, men også tanker, følelser og relationer. 

Som psykolog i København møder vi mennesker, der har forsøgt at holde sammen på hverdagen alt for længe.

Vi ved, at det kræver mod at række ud, men vi ved også, at det kan blive begyndelsen på en ny måde at være i livet på. En mere balanceret, nærværende og selvomsorgsfuld måde.

Hvad er stress?

Stress er kroppens naturlige reaktion på en oplevet belastning – fysisk, psykisk eller følelsesmæssig. Det er en mekanisme, der i kortere perioder hjælper os med at præstere og være opmærksomme. Men når belastningen varer ved, og der ikke er tid nok til restitution, bliver stress skadeligt.

Stress er ikke et tegn på svaghed, men et signal om, at noget ikke længere fungerer. Måske er grænserne blevet overskredet for længe. Måske har du glemt dig selv i forsøget på at nå alt.

Individuel terapi

kr 1200kr PER 60 MIN
  • Få hjælp til at finde tilbage til livet efter stress

Ønsker du at høre mere?

Symptomer på stress

Stress viser sig forskelligt fra person til person. For nogle starter det med hovedpine og søvnbesvær. For andre med tankemylder, irritation eller en følelse af at være overvældet.

Typiske symptomer på stress er:

  • Konstant træthed og udmattelse
  • Søvnproblemer og uro i kroppen
  • Hjertebanken, åndenød eller trykken for brystet
  • Tankemylder og koncentrationsbesvær
  • Øget følsomhed, irritabilitet og let til gråd
  • Følelse af utilstrækkelighed og lavt selvværd
  • Social tilbagetrækning og følelsen af ikke at kunne overskue noget

Stress psykolog – hvorfor opsøge hjælp?

Mange forsøger at klare stress på egen hånd. Det er menneskeligt, men ikke altid hensigtsmæssigt. Stress påvirker både krop og sind, og uden støtte risikerer man, at belastningen bliver kronisk eller udvikler sig til angst eller depression.

En psykolog med erfaring i behandling af stress kan hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i dig og hvorfor. Terapien bliver et frirum, hvor du ikke skal præstere eller forklare dig, men hvor du får mulighed for at stoppe op, lytte indad og finde en vej videre.

Du behøver ikke være sygemeldt for at få gavn af samtaler. Det vigtigste er, at du tager dine signaler alvorligt og giver dig selv lov til at få hjælp.

Hvornår bør jeg søge hjælp ?

Det er en udbredt misforståelse, at man først bør søge hjælp, når man er helt ude af stand til at fungere. Når kroppen siger fuldstændigt fra, eller man ikke længere kan stå op om morgenen. Men i virkeligheden begynder stress ofte længe før det punkt – som en stille overbelastning, der langsomt siver ind i hverdagen og udhuler energien.

Måske har du lagt mærke til, at du oftere er irritabel eller grådlabil. At du sover dårligere og vågner udmattet. At du har mistet lysten til de ting, du plejer at glæde dig til. Eller at du hele tiden føler dig bagud – uanset hvor meget du når. Det er alt sammen signaler, der fortjener opmærksomhed. Og du behøver ikke kunne forklare det hele for at tage skridtet og få støtte.

Hos os møder vi mange mennesker, der siger: “Jeg troede ikke, det var slemt nok.” Men stress handler ikke kun om, hvor meget du laver – det handler om, hvordan du har det med det, du laver. Om du trives. Om du kan trække vejret frit i dit eget liv.

At søge hjælp i tide er ikke et tegn på, at du har fejlet. Det er et tegn på, at du tager dig selv alvorligt. Og det kan være den vigtigste gave, du giver både dig selv og dem omkring dig.

Du behøver ikke vente til det gør ondt. Det er aldrig for tidligt at række ud – og det er aldrig for sent.

Stress og terapi

Stress er ikke bare et spørgsmål om at have travlt. Det er en tilstand, der opstår, når presset bliver for stort over for lang tid, og du måske glemmer dig selv i forsøget på at få det hele til at hænge sammen. For nogle kommer stress snigende. For andre rammer det som en mur. 

Et personligt samtaleforløb giver dig mulighed for at stoppe op og sætte ord på det, der er svært uden at skulle præstere eller forklare dig. I terapien får du støtte til at forstå dine reaktioner og genkende de mønstre og mekanismer, der har ført til overbelastning.

Psykolog stress – hvordan kan vi hjælpe?

Når du kommer til samtale hos en psykolog med speciale i stress, bliver du mødt som det menneske, du er – ikke som en diagnose eller en opgave, der skal løses. Vi ved, at stress ikke er ens for alle, og derfor tager vi altid udgangspunkt i din unikke livssituation, dine erfaringer og dine behov.

Sammen dykker vi ned i det, der har ført til din overbelastning. Hvad presser dig? Hvad har du forsøgt at holde sammen på? Og hvad er det, du længes efter inderst inde? Terapien bliver et trygt rum, hvor du kan begynde at sætte ord på det, der har været svært at rumme eller forklare, og hvor du kan begynde at finde en ny vej.

Vi arbejder ofte med at:

  • kortlægge stressorer og belastninger i dit liv – både de ydre krav og de indre mekanismer, der skubber dig for langt
  • styrke din evne til at mærke og respektere dine grænser, så du bedre kan passe på dig selv, før kroppen råber op
  • identificere uhensigtsmæssige mønstre og forventninger, fx perfektionisme, ansvarsfølelse eller behovet for kontrol, der har fået lov at fylde for meget
  • opbygge nye strategier til at håndtere pres og krav, så du kan navigere i en travl hverdag uden at brænde ud
  • genetablere kontakten til dig selv og dine værdier, så du igen kan mærke, hvad der giver mening og glæde i dit liv

Vi anvender velafprøvede terapeutiske metoder som ACT, IFS og kognitiv terapi. Valget af metode afhænger af, hvad der giver bedst mening for dig og dit forløb. Nogle har brug for konkrete værktøjer og struktur, andre har behov for at arbejde mere følelsesmæssigt eller indadrettet.

Det vigtigste er, at du oplever terapien som et frirum, hvor du kan være ærlig, også når det er svært. Vores mål er ikke bare, at du skal få det bedre, men at du får en dybere forståelse for dig selv og din måde at reagere på. For når du forstår dine egne mønstre, bliver det også lettere at ændre dem.

Bliv klogere på stress og psykologhjælp

Tryg tilknytning kan opnås gennem terapi
Individuel terapi

Tryg tilknytning

Når du hviler i dig selv og kan være i kontakt med Der findes mennesker, som grundlæggende stoler på, at de er værd at elske. Som ikke føler sig forkerte, når de har brug for støtte, og som heller ikke mister sig selv, når de er alene. Mennesker, der kan

Læs mere »
Utryg-desorganiseret tilnytningsstil
Individuel terapi

Utryg-desorganiseret tilknytning

Når nærhed vækker alarm i kroppen For nogle mennesker er kærlighed ikke bare svær, den er kaotisk. De længes efter nærhed, men bliver overvældet når den opstår. Trækker sig, når andre kommer tæt på. Rækker ud, men springer forskrækket tilbage. Hvis du genkender dig selv i det mønster, kan det

Læs mere »
Uryg-ambivalent tilknytningsstil gør det svært alt tro på kærligheden
Individuel terapi

Utryg-ambivalent tilknytning 

Når længslen efter kærlighed bliver en kamp Kærlighed burde give ro. Men for nogle mennesker vækker den det stik modsatte: uro, usikkerhed og en næsten konstant frygt for at blive forladt. Hvis du ofte føler dig fanget i en indre kamp mellem længsel og tvivl, mellem håb og fortvivlelse, så

Læs mere »
Find en god psykolog der kan hjælpe dig med at håndtere stress

Er det stress – eller er det noget andet?

Mange, der kontakter os, er i tvivl: Er det stress? Eller er det angst? Måske en begyndende depression? Det kan være forvirrende at finde hoved og hale i sine egne reaktioner, især når man er midt i det. Og det er helt naturligt.

Stress, angst og depression har mange fællestræk. De kan alle give træthed, søvnproblemer, tankemylder, koncentrationsbesvær og en følelse af at være overvældet. Men selvom symptomerne kan minde om hinanden, har de forskellige årsager, mønstre og behov for støtte, og derfor er det vigtigt ikke at stå alene med det.

Stress opstår typisk som følge af vedvarende pres eller belastning – fra arbejdet, privatlivet eller dine egne indre krav og forventninger. Den tager ofte mere afsæt i det ydre, og kroppen vil tit reagere hurtigt og tydeligt: hjertebanken, muskelspændinger, rastløshed og søvnforstyrrelser. Du kan føle dig på overarbejde både fysisk og mentalt.

Angst har ofte en mere indre karakter og viser sig som uro, bekymringer og frygt – enten for bestemte situationer eller som en vedvarende fornemmelse af, at noget er galt. Angst kan også sætte sig i kroppen, men følelsen er oftere præget af alarmberedskab, panik eller katastrofetanker, uden at der nødvendigvis er et konkret ydre pres.

Depression kan minde om stress ved første øjekast, men har typisk en mere vedvarende karakter. Her fylder tristhed, manglende energi og meningsløshed. Ting, du før holdt af, mister deres glød. Det kan føles som om, verden er blevet grå, og alt kræver en ekstra indsats – selv de små ting. Selvbebrejdelser og lavt selvværd kan være fremtrædende.

Hos Psykologhuset Baggesen skal du ikke selv stille diagnosen. Du skal ikke have et færdigt svar. Det er vores opgave – sammen med dig – at finde ud af, hvad der er på spil, og hvordan vi bedst hjælper dig videre.

Uanset om du kæmper med stress, angst, depression eller en blanding, så er du velkommen. Vi tager udgangspunkt i din oplevelse og arbejder med det, du mærker. For os handler det ikke om at putte dig i en kasse, men om at forstå dig og hjælpe dig derfra, hvor du er.

Stress symptomer mænd – når kroppen siger stop

Mange mænd oplever stress, men reagerer ofte anderledes end kvinder – og bider det i sig i længere tid. Det kan gøre det sværere at opdage, hvor belastet man egentlig er, før kroppen slår bremserne i.

Typiske symptomer på stress hos mænd inkluderer:

  • Øget irritation eller vrede
  • Tankemylder og søvnproblemer
  • Manglende lyst til sex, sociale relationer eller fritidsaktiviteter
  • Alkoholforbrug eller overdreven aktivitet som flugtmekanismer
  • En indre følelse af utilstrækkelighed eller tomhed

Hos Psykologhuset Baggesen skaber vi et trygt rum, hvor det er muligt at tale åbent uden at skulle leve op til forestillinger om, hvordan man burde have det. Her får du lov at være menneske med alt, hvad det indebærer.

Symptomer på stress kvinder – når balancen tipper

Stress hos kvinder viser sig ofte gennem en kombination af fysiske, mentale og følelsesmæssige symptomer. Mange kvinder har lært at sætte andres behov før deres egne og opdager først stressen, når kroppen eller følelserne råber højt.

I terapien hjælper vi dig med at finde tilbage til dig selv – til din ro, din styrke og dine behov. Det handler ikke om at fikse dig, men om at finde en måde at leve på, som føles rigtig for dig.

Typiske symptomer på stress hos kvinder er:

  • Træthed og tankemylder
  • Søvnproblemer og muskelspændinger
  • Lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed
  • Uro, overansvarlighed og let til gråd
  • Svært ved at sige nej eller bede om hjælp
  •  

Behandling af stress

Behandling af stress handler ikke kun om at dæmpe symptomer, men om at forstå, hvad de prøver at fortælle dig. Stress opstår sjældent ud af ingenting – den er kroppens og sindets måde at råbe op på, når noget har været for meget i for lang tid. Måske har du tilsidesat dine egne behov, levet med et konstant præstationspres eller stået i situationer, hvor det har været svært at sige fra.

Hos Psykologhuset Baggesen tilbyder vi ikke hurtige løsninger eller standardiserede forløb. Vi ved, at stress rammer forskelligt, og at det kræver en tryg og tillidsfuld relation for at finde ind til, hvad der virkelig belaster dig, og hvilke værktøjer du har brug for til at komme videre. Derfor tager vi os tid til at lære dig og din historie at kende.

Vi arbejder med at udforske dine mønstre og reaktionsmåder: Hvad driver dig? Hvornår spænder du ben for dig selv? Hvad har du lært om at præstere, være stærk, tage ansvar – og hvad koster det dig i længden? Sammen undersøger vi, hvordan du kan begynde at handle anderledes – ikke ved at gøre mere, men ved at gøre det vigtigste.

Behandling af stress handler også om at finde hjem i sig selv igen. Om at genopdage, hvad der nærer dig, og hvad der dræner dig. At mærke dine egne grænser og begynde at lytte til det, du mærker. Målet er ikke at vende tilbage til det liv, du kom fra, men at skabe en ny, mere bæredygtig måde at være dig på. En hverdag, hvor der er plads til både ro, meningsfuldhed og balance.

Uanset om du allerede er sygemeldt, mærker begyndende tegn på overbelastning eller bare er i tvivl om, hvad der er op og ned – så er du velkommen hos os.

Hvordan foregår et stressforløb?

Når du starter i terapi hos os, begynder vi med en indledende samtale, hvor vi sammen sætter ord på, hvordan du har det, og hvad du håber at få ud af forløbet. Det kan være svært at sætte fingeren på præcis, hvad der er galt, og det behøver du heller ikke kunne. Vores opgave er at hjælpe dig med at få overblik og finde fodfæste.

Forløbet tilpasses dig og dit tempo. Nogle har brug for et kortere forløb med fokus på konkrete redskaber og struktur. Andre har brug for et mere dybdegående forløb, hvor vi arbejder med de bagvedliggende mønstre og relationelle temaer, der kan spille ind. Vi tager det skridt for skridt sammen med dig.

Ofte stillede spørgsmål om stress

Stress viser sig ofte som en kombination af fysiske, følelsesmæssige og mentale symptomer, fx træthed, uro i kroppen, søvnproblemer, tankemylder, lavt selvværd eller følelsen af ikke at kunne overskue noget.

Du behøver ikke kunne krydse alle symptomer af for at have stress. Hvis du oplever, at din trivsel er faldet, eller du ikke længere føler dig som dig selv, er det et tegn på, at noget kalder på opmærksomhed – og det er grund nok til at søge hjælp.

Det afhænger helt af din situation og dine behov. Nogle har brug for få samtaler for at få overblik og konkrete værktøjer, mens andre har glæde af et længere forløb, hvor vi arbejder mere i dybden. Mange oplever dog en lettelse allerede efter de første gange, fordi de ikke længere står alene med det, der er svært.

Vi tilrettelægger altid forløbet i dialog med dig og justerer undervejs.

Nej, bestemt ikke. Du kan gå i terapi, uanset om du stadig arbejder fuldtid, er sygemeldt eller et sted midt imellem. Faktisk oplever mange, at de får stor gavn af at tale med en psykolog tidligt i forløbet netop for at undgå, at det udvikler sig til en situation, hvor sygemelding er nødvendigt.

Det er helt normalt at føle sig overvældet, når man har det svært – også ved tanken om at række ud. Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for. Du skal bare tage det første lille skridt. Send en kort besked eller book en tid online – vi skal nok hjælpe dig videre derfra. Du bliver mødt med ro, respekt og tålmodighed.

Den aktuelle pris for individuelle samtaler er 1400 kr. for 60 minutters. Har du spørgsmål til priser, forløb eller mulighed for tilskud, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan se mere om vores priser her.

Ja – det er netop meningen. Du får ikke bare indsigt i, hvorfor du har det, som du har det, men også konkrete redskaber, du kan tage med dig og bruge i hverdagen. Vi arbejder altid med udgangspunkt i, hvad der giver mening for dig og med værktøjer, der kan bruges både her og nu og på længere sigt.

Det er meget almindeligt, at stress hænger sammen med arbejdslivet – enten på grund af højt arbejdspres, uklare forventninger, konflikter, manglende anerkendelse eller svære forandringer. I terapien arbejder vi med både det indre og det ydre: hvordan du har det, hvordan du reagerer og hvordan du kan navigere i din hverdag – også i relation til arbejdslivet.

Vi kan også hjælpe dig med at sætte sunde grænser og tage vigtige samtaler med ro i maven.

Stress udspringer ofte af en kombination af ting, og privatlivet kan være en stor kilde til pres, især hvis man føler sig ansvarlig for andres trivsel, oplever tab, svære relationer eller store livsændringer.

Vi arbejder nænsomt og respektfuldt med det, du står i, og hjælper dig med at finde dine egne grænser og behov, så du kan stå stærkere – også i relation til andre.

Terapi er ikke kun for mennesker i akut krise. Mange bruger samtalerne som et rum til refleksion og forebyggelse – til at blive klogere på sig selv, forstå sine reaktioner og tage bedre vare på sit eget liv. Det er ikke et krav, at du har det virkelig dårligt – bare at du mærker, at noget i dig kalder på forandring.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.