ONLINE VIDEOTERAPI

Online videoterapi kan have mange fordele, hvis man har det psykisk svært. For eksempel, hvis du har angst for at transportere dig. Hvis du er stresset og det virker uoverskueligt at finde ekstra tid til transport. Hvis du er deprimeret og påvirket meget af trætbarhed, og egentlig helst vil blive hjemme i din sofa.

Online videoterapi er måske særligt meningsfuldt, hvis du lider af social angst eller fobi i det offentlige rum, og derved er nervøs for at komme til klinikken.

Derudover er online videoterapi for dig, som har svært ved at komme til klinikken på Frederiksberg af årsager som geografisk afstand og fysiske handicap. Og for dig, som har svært ved at finde en psykolog i dit nærområde, der har tid eller som matcher dine ønsker.

Du sparer altså transporttid, parkeringsstress og kan samtidig sidde hjemme hos dig selv i trygge og rolige omgivelser.

Der er selvfølgelig en forskel på en session i min klinik, hvor vi sidder overfor hinanden og på en online videosession. Blandt andet bruger jeg som psykolog forskellige teknikker alt efter om der er tale om online eller face-to-face terapi. Mange er bange for at kontakten bliver kompromitteret ved online terapi, men vi ser hinanden via webcam, og online videoterapi er en anerkendt behandlingsform, hvor forskningen viser, at den er lige så effektiv som face-to-face terapi.

Vi bruger platformen Whereby, som er en sikker platform til forskel for eksempel Skype og facetime. Den er krypteret, så ingen andre kan lytte med i samtalen. For at modtage online videoterapi kræver det, at du har en computer eller telefon, der er i stand til at modtage videoopkald.

Sådan foregår det

 

  1. Du kontakter os via mail eller telefon med et ønske om online videoterapi. Vi aftaler at starte et online videoterapiforløb
  2. Du modtager via mail eller sms et link, som vil føre dig til videosessionen. Det er det samme link, du skal bruge ved hver session.
  3. Vi taler sammen i 60 minutter.

Det er altså utroligt simpelt og lige til. 

 

 

Parterapi i København

Vi tilbyder også parterapi

I et samtaleforløb for par er fokus på, hvordan I sammen håndterer udfordringer og konflikter, hvordan I kommunikerer med hinanden omkring hver jeres respektive følelser og ikke mindst, hvordan I bibeholder intimitet og seksualitet.

Individuel Terapi i København

Føler du dig stresset, nedtrykt, presset, angst, eller at du ikke er noget værd og at du ikke kan finde ud af noget? Vil du gerne have det godt indeni? Vil du gerne have positive tanker om dig selv? Vil du gerne kunne leve dit liv frit og ikke være hæmmet af sådanne negative tanker og følelser? Så er et personligt samtaleforløb noget for dig.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.