Hvordan får man et lykkeligt liv parallelt med behandlingen?
Fertilitetsbehandling fylder for mange alt imens det står på. Hvordan husker man sig selv på at leve sit liv ved siden af behandling?
I Danmark er vi dygtige til at udrede og behandle den fysiske side af barnløshed. Samtidig er vi et af de lande i verden, der er længst fremme, når det kommer til forskning, inden for viden om de psykiske og sociale konsekvenser af barnløshed. Det er derfor lidt af et paradoks, når vi samtidig er et af de lande i Europa, der gør mindst for at afhjælpe de følelsesmæssige udfordringer, der kan være resultatet af barnløshed og fertilitetsbehandling. I mange af de omkringliggende lande vi ofte sammenligner os med, er rådgivning i forhold til de psykologiske konsekvenser af fertilitetsbehandling parallelt med den medicinske behandling en selvfølge. I Danmark har vi derimod ikke tradition for at benytte psykologer, fysioterapeuter, sexologer eller andre rådgivere.
Hvilke følelser opstår typisk i løbet af et fertilitetsforløb?
At være i fertilitetsbehandling skaber mange følelser såsom stress, angst, tristhed, frustration, ensomhed, følelsen af at være forkert og følelsen af jalousi på alle dem, som lykkes med at blive gravide før dig. Nogle af disse følelser kan være helt nye for dig og kan virke skræmmende, forkerte eller direkte skamfulde. Andre vil du kunne genkende fra andre aspekter af dit liv, men disse kan være lige så svære at håndtere.
Den stress, som opstår i et fertilitetsforløb, består af mange forskellige elementer:
- Den stress som behandlingen i sig selv udgør
- Truslen om permanent barnløshed
- Usikkerheden og ukontrollerbarheden af resultatet af fertilitetsbehandlingen
- Det dalende håb om graviditet og skabelsen af en familie med et eller flere børn
Det er normalt at situationer med høj grad af usikkerhed omkring, hvordan det hele kommer til at gå, kan skabe angst eller ængstelighed. Derudover er det ligeledes normalt, at en fornemmelse af tab og tab af kontrol kan skabe depressive symptomer.
Der findes flere videnskabelige studier, som har undersøgt, hvordan man generelt reagerer følelsesmæssigt på fertilitetsudfordringer i de forskellige faser af fertilitetsbehandling. Faserne er i denne sammenhæng opdelt som ’før opstart af IVF’, ’igangværende IVF’ og ’efter endt IVF (både ved graviditet eller ved at stoppe behandlingerne)’.
Studierne afslører, at kvinder oplever mest angst ved moderat længde af fertilitetsbehandling. Det vil altså sige, at angsten i starten er lav, men stiger med antallet af fejlslagne IVF-behandlinger. Det interessante er dog, at angsten lader til at falde, hvis man fortsætter i fertilitetsbehandling i lang tid, og med tiden, når behandlingen er ovre, vil angsten og den psykiske smerte falde – også selvom parret eller kvinden ikke endnu har opnået graviditet. Dette kan være et udtryk for at kvinden eller parret lærer at rumme eller acceptere det faktum, at de er i fertilitetsbehandlingen i længere tid, og lærer at leve et meningsfuldt liv udenfor fertilitetsbehandlingen.
At leve et parallelt liv med fertilitetsbehandlingen
Tanker om accept og hjælpeløshed er medbestemmende for, hvordan ens følelser udvikler sig i forbindelse med fertilitetsbehandling. Jo mere vi oplever accept, jo lettere er det at håndtere følelserne, når behandlingen ikke går som vi ønsker.
Men hvad mener jeg med accept? Accept er ikke lig med at give op, men er derimod et udtryk for at være villig til at opleve og rumme de følelser og tanker, som man møder, når man gør noget som er vigtigt – som er i overensstemmelse med ens værdier. Accept er det modsatte af at forsøge at bekæmpe sine tanker og følelser. En ulige kamp, som vi har svært ved at vinde, da tanker og følelser i deres natur er ukontrollerbare. Derfor stiger følelsen af hjælpeløshed, når vi bliver ved med at forsøge at bekæmpe noget, som er ukontrollerbart. Hvis man forsøger at genvinde kontrol ved for eksempel ikke at ønske at føle håb, affærdige sorgen og afmagten eller skælde sig selv ud over at føle jalousi så stiger hjælpeløsheden og dermed også risikoen for at udvikle angst og depression.
Vid at alle de følelser og tanker du oplever, er helt normale og okay. Accepter at de kommer til dig, ved for eksempel at skrive dem ned i en dagbog eller tal om dem med din partner eller en anden person, som du er tryg ved. Og vend så din opmærksomhed mod den del af dit liv, som ikke handler om fertilitetsbehandling. Det er nemlig vigtigt for dit generelle velvære, at du bliver ved med at leve det liv du også ønsker.
En del af den forebyggende og støttende behandling jeg laver i min klinik, er netop at tale om dine værdier – altså hvilket liv ønsker du at leve, hvad betyder allermest for dig, hvordan vil du gerne være som person, hvad er meningsfuldt og betydningsfuldt for dig, og hvad vil du gerne stå for i tilværelsen – alt sammen parallelt med fertilitetsbehandlingen. Værdierne giver livet retning og kan bruges til at motivere dig til at foretage vigtige ændringer. Værdier kan for eksempel være ’at give og tage imod kærlighed’, ’venlighed’, ’eventyr’, ’tage hånd om min krop’, ’nærhed’, ’loyalitet’, ’acceptere mig selv’, hjælpsomhed’…find selv på flere.
Vi kan sagtens have forskellige værdier på forskellige domæner i livet. Find ud af, hvad dine værdier er i de forskellige domæner såsom arbejdsliv, socialliv, hobbyer og kærlighedsliv, og engagér dig derefter i at efterleve dine værdier.
Øvelse: tre trin til opstilling af værdibaserede mål, som kan hjælpe dig med at leve et meningsfuldt liv parallelt med fertilitetsbehandlingen
Skriv noter ud for hvert trin.
1. trin: Det livsdomæne, jeg vælger at arbejde med, er (sæt en ring om et eller to, men ikke flere): arbejde, sundhed, uddannelse, socialt liv, forældreskab, intim partner, familie, åndelighed, lokalsamfund, miljø, fritid, personlig udvikling.
2. trin: De værdier, der ligger til grund for mine mål (i dette livsdomæne), er:
Når det drejer sig om at opstille mål, skal du sikre dig, at det mål, du opstiller, er specifikt, at det er meningsfuldt for dig, at det hjælper dig med at bevæge dig i retning mod et meningsfuldt liv, at det er realistisk og at det er tidsdefineret.
3. trin: Mine værdibaserede mål er …
Et umiddelbart mål (noget småt, enkelt og let, som jeg kan gøre inden for de næste 24 timer)
Kortsigtede mål (ting, jeg kan gøre inden for de næste få dage og uger)
Mål på den mellemlange sigt (ting, jeg kan gøre inden for de næste få uger og måneder)
Langsigtede mål (ting, jeg kan gøre inden for de næste få måneder og år):
Det er vigtigt, at du med engagement forsøger at overholde de mål du opstiller, også selvom tankerne og følelserne kan virke altopslugende og uoverskuelige. Nogle gange kommer de behagelige følelser først frem, når vi rent faktisk gør det, som er meningsfuldt for os. Det betyder ikke, at det ikke kan være svært. Bed eventuelt din partner eller en ven om hjælp og støtte.
Er du i et parforhold?
Hvis du er i et parforhold, er det en god ide, at lave ovenstående øvelse sammen med din partner. Åben og ærlig kommunikation er altid at foretrække i et parforhold, og at tale om hvordan I ønsker at jeres parforhold skal bibeholdes og udvikles, samtidig med at I er i et fertilitetsforløb, er ingen undtagelse. Forsøg så vidt muligt, at blive enige om, hvilke værdier, som er vigtige samt hvilke mål I sammen har lyst til at opstille.
Inddragelse af familie og venner
Vi ved at noget af det vigtigste i forhold til, hvordan man klarer sig igennem et fertilitetsforløb, er at have mennesker, man kan betro sig til og finde støtte hos. Denne støtte og fortrolighed kan man både finde hos familie og venner samt ens partner. Jeg oplever dog ofte i min klinik, at netop dette tit er forbundet med en stærk ambivalens. På den ene side ønsker man at dele sine bekymringer, få luft for sine følelser og tanker, blive trøstet, dele håb og forventninger med dem man holder af. På den anden side kan det også være forbundet med ængstelighed over at blive spurgt ind til samt at skulle lægge øre til velmenende, men irriterende råd.
Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor meget man generelt har lyst til at dele med andre. Nogle har det fint med at inddrage alle i processen omkring fertilitetsbehandlingen, og finder stor glæde, støtte og kærlighed ved dette – både når der er op- og nedture. Andre har sværere ved at være sårbar, og deler derfor kun med enkelte vigtige personer i deres liv.
Ligegyldigt, hvor mange du vælger at dele med, kan det være en god idé at være tydelig omkring, hvordan det påvirker dig at blive spurgt ind til fertilitetsbehandlingen. Hjælp dine pårørende med, at kunne være der for dig på den måde, som du har brug for. Sig for eksempel: ”det gør mig virkelig glad, når du husker at spørge, hvordan det går med…”, ”det er ikke så rart for mig hele tiden at blive konfronteret med…”
Sæt selv rammerne for, hvordan du ønsker at inddrage din familie og venner.
