Efterfødselsreaktioner

Efterfødselsreaktioner kan ramme alle og er mere normalt end de fleste tror.

En efterfødselsreaktion er en tilstand, som en kvinde (men også mænd) kan opleve indenfor det første år efter fødslen. Der er forskellig slags efterfødselsreaktioner og nogle er mere normale i befolkningen end andre. Studier viser at omkring 20% af alle kvinder, som føder (eller adopterer), oplever en form for efterfødselsreaktion af den alvorligere slags. Alle kvinder kan udvikle en fødselsreaktion, men det ses oftere hos kvinder, som tidligere har lidt under forskellige former for psykiske udfordringer (depression, angst, stress) og særligt, hvis der har været depression under graviditeten.Studier viser, at omkring 20% af alle kvinder, som føder eller adopterer, oplever en form for efterfødselsreaktion af den alvorligere slags.Derudover er faktorer som fysisk helbred, svære barndomsvilkår, økonomiske problemer og sårbarhed overfor social evaluering alt sammen udfordringer, som øger risikoen for en efterfødselsreaktion.

Hvilke slags efterfødselsreaktioner findes der?

Babyblues er den mest almindelige og opleves af op til 75% af alle kvinder, som har født eller adopteret. Denne opstår indenfor de første 2 uger efter fødslen. Fortsætter den længere tid, vil man begynde at tale om andre typer af efterfødselsreaktioner. Babyblues føles som en tilstand af overvældelse, og hvor man har let til gråd. Det er fuldstændig ufarligt og går ofte over af sig selv. Det skyldes et dyk i de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron og så det faktum, at man som kvinde er udmattet både fysisk og psykisk efter fødslen.


Fødselsdepression er den anden mest almindelige og opleves af omkring 12% som føder eller adopterer. En fødselsdepression kan godt opstå længere tid efter fødslen, men man taler om en fødselsdepression, når depressionen udvikler sig indenfor et år. Ellers er der tale om en almindelig depression. En fødselsdepression føles egentlig som en almindelig depression. Du vil opleve nedsat humør, ændret søvnmønster (som ikke handler om baby), at de ting som plejede at glæde dig ikke gør det længere, tanker om død eller selvmord, manglende lyst generelt, ændrede spisevaner, svært ved at falde til ro, svært ved at komme i gang og tomhedsfornemmelse.


Tvangstanker eller OCD er en angsttilstand, som ofte opstår samtidig med depression. Faktisk ses det ved 40% af de kvinder, som udvikler postpartum OCD, at det er sideløbende med en depression. Tvangstanker i forbindelse med en efterfødselsreaktion vil ofte kræse om barnet og kan have alt fra seksuel karakter, til tanker om ulykker eller at du selv kommer til at forårsage skade på barnet. Disse tanker er virkelig ubehagelige og meget tabubelagte, og fører til tvangshandlinger. Tvangshandlinger tjener til at fjerne ubehaget ved tvangstankerne. En tvangshandling kan f.eks. være ikke at ville være alene med barnet, hvis man er bange for at gøre skade på barnet, eller blive ved med at tjekke om barnet trækker vejret, hvis man er bange for at barnet bliver kvalt. Mildere former for tanker om ulykke er helt normale og alle oplever dem. De er sat i os som en psykologisk mekanisme, som skal gøre os opmærksomme og beskyttende overfor barnet. Men udvikler det sig, således at det bliver hæmmende for forældreskabet og for at du kan leve dit liv, så skal du søge hjælp hos en psykolog.


Generaliseret angst og fødselsrelateret PTSD opleves af 6-10%, mens en fødselspsykose opleves af 1 ud 1000 kvinder. Fødselspsykose er altså den mest sjældne, og dog også den mest alvorlige, form for efterfødselsreaktion. Den opstår typisk, hos kvinder som tidligere har lidt af skizofreni eller bipolarlidelse. Generaliseret angst føles som en tilstand af konstant ængstelighed og uro. Kvinden vil nogle gange opleve gentagne og måske overdrevne bekymringer om barnet (som kan tippe over i en OCD) og andre gange er ængsteligheden diffus og ikke rettet mod noget bestemt. Med angst følger altid fysiske symptomer som hjertebanken, svedige håndflader, svimmelhed, uro i kroppen og åndenød.

Doulaeffekten

At have en doula eller anden terapeutisk fagperson som støtte under graviditeten kan virke forbyggende for risikoen for en efterfødselsreaktion. Dette kaldes doulaeffekten. Mange undersøgelser viser, at det at have en følgeskab af en doula under graviditeten reducerer medicinforbruget i graviditeten og fødslen væsentligt, nedbringer antallet af kejsersnit, øger tilfredsheden med fødselsforløbet, får flere til at amme – med færre udfordringer og i længere tid. Børnene fødes oftere spontant og har en højere Apgarscore og fødslens længde forkortes ofte. En af de åbenlyse fordele ved at modtage hjælp under graviditeten er, at man kan forberede fødslen, så den bliver en god og styrkende oplevelse. På den måde kan forældrene få et godt første møde med barnet og dermed styrke en positiv indledning til relationen til barnet. Hvis man alligevel udvikler en efterfødselsreaktion er det altid vigtigt, at række ud efter hjælp og eventuelt starte i terapi. Mange kvinder går alene med deres efterfødselsreaktion, fordi følelser som skam ofte opstår sideløbende, og de derfor har svært ved at indrømme eller fortælle om den situation de står i.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.