Jeg har sat mig for at skrive en kronik om Præmenstruelt Syndrom – også kaldet PMS, på min blog, da op imod 75% af alle kvinder lever med PMS i forskellig grad – 3-10% i så svær grad, at det har betydelig indflydelse på deres daglige funktionsniveau. Jeg falder selv under den sidste gruppe af kvinder og er i mit liv løbet ind i mange fordomme og nedladende bemærkninger fra både mænd og kvinder. En af de største fordomme er at PMS slet ikke findes, men at den ramte kvinde bare kan tage sig sammen og lade være med at være så hysterisk. Jeg husker meget levende det chok, der ramte mig, da jeg første gang hørte en kvinde omtale PMS som det rene opspind fra hysteriske kvinders side. Det var til en 1. års fødselsdag, og det var den stolte mor, der med et hånligt smil sprang kommentaren som en bombe foran mig. Egentlig var jeg ikke en del af samtalen, men jeg kunne alligevel ikke lade være med, at bryde ind og fortælle hende, at jeg lige siden min menstruation startede i teenageårene havde lidt af PMS, og at det havde stor indvirkning på mit eget mentale helbred og på mine relationer. Der opstod en pinlig tavshed og hun svarede lidt flovt, at hun bare aldrig selv havde oplevet det. Jeg kan stadig 8 år senere mærke, hvordan tavsheden og de andres blikke føltes på min krop. Tavsheden var nemlig ikke kun pinlig, fordi den ellers søde værtinde havde trådt ved siden af, men også fordi det at lide af PMS er et tabu.
Andre anerkender, at der er en sammenhæng mellem den ramte kvindes humør og et tilbagevendende tidspunkt på måneden. I den sammenhæng kan jeg slet ikke sætte tal på, hvor mange gange jeg har hørt bemærkningen: ”Det er vist den tid på måneden”. En bemærkning som ofte er sagt med himmelvendte øjne eller en underliggende devaluerende effekt.
Men hvis PMS er virkeligt, hvad er det så?
Kriterierne for PMS opdeles I følelsesmæssige og øvrige symptomer og er ifølge ACOG (The American College of Obstetricians and Gynecologists) følgende:
Affektive symptomer
- Depression
- Vredesudbrud
- Angst
- Irritabilitet
- Forvirring
- Social tilbagetrækning
Øvrige symptomer
- Brystømhed
- Oppustethed
- Hovedpine
- Hævelse af arme og ben
I løbet af mindst tre cyklusser skal mindst ét af disse symptomer være til stede ved hver cyklus i løbet af de fem dage før menstruation. Symptomer lettes inden for fire dage efter menstruationens start uden gentagelse indtil tidligst cyklusdag 13.
Hvad de færreste ved er, at når symptomerne bliver meget svære ændres diagnosen til Præmenstruelt Dysfori også kaldet PMD.
Kriterierne for PMD er ifølge DSM-5 (The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) følgende:
Affektive symptomer
- Markant affektiv labilitet (f.eks. humørsvingninger, pludselig tristhed, tårefuldhed eller øget følsomhed over for afvisning)
- Markant irritabilitet eller vrede
- Markant forsænket stemningsleje, følelse af håbløshed eller utilstrækkelighed
- Markant angst og/eller følelsen af at være ængstelig, anspændt, nervøs eller bekymret
Øvrige symptomer
- Mindsket interesse i sædvanlige aktiviteter
- Koncentrationsbesvær
- Døsighed og mangel på energi
- Markant forandring i appetit (f.eks. overspisning eller cravings)
- Hypersomni eller søvnløshed
- Følelse af overvældethed eller af at miste kontrollen
- Fysiske symptomer (f.eks. brystømhed eller hævelse, led eller muskelsmerter, oppustethed)
I de fleste menstruationscykler i løbet af det sidste år skal mindst fem af disse symptomer (herunder mindst ét affektivt) være til stede i den sidste uge før menstruation, aftage efter menstruation og være fraværende i ugen efter menstruation.
PMD er ikke kun ukendt i befolkningen, men overses ifølge en statusartikel bragt i ugeskriftet også ofte af de praktiserende læger. Du kan læse statusartiklen her https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-11/v05180382_0.pdf
Kvinder, som lider af PMS eller PMD får ofte ikke den støtte eller den behandling, som er nødvendig for at lette deres symptomer, men oplever i stedet mistro og manglende forståelse.
