Kan du genkende den kritiske indre stemme? Den fortæller dig måske, at du ikke har trænet nok i denne uge, præsteret godt nok på arbejdet eller, at du sagde noget pinligt i frokostpausen til en kollega? Den indre kritiker har måske gode intentioner om at beskytte dig, men er hård og dømmende i tonen.
Det er her self-compassion kommer ind i billedet. Self-compassion involverer at have medfølelse og være venlige over for os selv. På samme måde, som man ville udvise forståelse og medfølelse for en ven, vi holder af og som oplever noget svært – på samme måde kan vi lære at give os selv den omsorg og forståelse, når vi oplever modstand i livet.
Når vi oplever lidelse og smerte, vil vi typisk skubbe det væk, og vi tror der er noget galt med os, fordi vi mærker vores svære følelser. Vi kan gå fra; “jeg kan ikke lide denne følelse” til “jeg vil ikke have denne følelse” til “noget er galt med mig, fordi jeg har denne følelse” til “jeg er ikke god nok”.
Self-compassion starter med at anerkende og validere alle vores følelser og oplevelser. Følelser af jalousi, vrede, frygt og håbløshed er meget normale, når man er i fertilitetsbehandling. Der er ikke noget forkert i at have de følelser. Self-compassion kultiverer en venligere indre stemme. I stedet for at sige “hvad er der galt med mig”, øver vi os på at frembringe en venligere indre dialog – “jeg er ked af det og det er okay. Følelser kommer og går”.
Du tænker måske at self-compassion, lyder selvmedlidende eller svagt, men forskningen viser faktisk, at når vi kritiserer os selv, så bliver vi mere stressede i kroppen. Amygdala-centeret i hjernen bliver aktiveret og vi er en smule i alarmberedskab hver gang, vi møder os selv med kritiske tanker. Når vi slipper den hårde tone, får vi nemmere ved at tænke klart.
Compassion kan deles op på følgende måde:
Evnen til at være venlige over for os selv:
Når vi laver fejl eller rammes af modstand, er vi mere tilbøjelige til at slå os selv oven i hovedet, end at være milde mod os selv. I stedet for at selvevaluere og selv-kritisere, når vi oplever modgang, kan vi tilbyde os selv varme og accept. Vi kan lære at berolige os selv med mildhed, anerkendelse og omsorg.
Fælles menneskelighed:
En følelse af forbundethed er også centralt i self-compassion. Alle mennesker er fejlbarlige, og oplever lidelse på et eller andet tidspunkt i livet. Self-compassion anerkender faktummet, at livet indebærer lidelse for alle – uden undtagelse. Det er en helt naturlig del af at eksistere. Det kan være at det lyder indlysende, men det er noget der ofte glemmes i hverdagen. Vi falder nogle gange i fælden, hvor vi synes at vores liv burde være anderledes og, at noget er galt med os, når tingene ikke går som planlagt. Vi føler os isolerede, skamfulde og ensomme i vores lidelse. Når vi minder os selv om, at smerte og lidelse er noget andre mennesker også oplever i verden, kan der opstå forbundethed med andre midt i lidelsen. Andre slås også med lignende problemer og der er flere tusinde mennesker, der har det som én selv på kloden. Omstændighederne er forskellige, smertens intensitet er forskellig, men grund-oplevelsen af menneskelig lidelse er den samme.
Mindfulness:
Indebærer at være opmærksom i nu’et. Det betyder at være åben og tillade tanker, følelser og fornemmelser at dukke op i bevidstheden uden modstand eller undgåelse. Det betyder at anerkende lidelsen og være med den, så vi kan respondere med omsorg og venlighed overfor os selv. Vi tillader os selv at mærke det der fylder uden at fortabe os i en selvkritisk dialog. Måske virker det indlysende, men rigtig mange har svært ved at anerkende de svære følelser, og kommer til at måle egne minusser op imod andres plusser.
Spørgsmål du kan stille dig selv:
Luk øjnene og tænk lidt over følgende spørgsmål:
Hvordan er jeg overfor en ven eller veninde, der har det svært?
Tænk på alle de gange, hvor du havde en tæt ven, som havde det svært på den ene eller anden måde. Måske kæmpede personen meget med noget eller følte sig utilstrækkelig. Hvordan vil du være over for denne ven/ veninde (hvis du har det godt)? Hvad ville du sige? I hvilket toneleje ville du sige det? Hvordan ville dit kropssprog være overfor denne ven/veninde?
Tænk nu på tidspunkter hvor du kæmper eller har det svært? Hvordan er du overfor dig selv i de situationer? Reflekter over hvad du siger til dig selv, og hvad du gør? I hvilket toneleje siger du det?
Er der forskel på hvordan du taler til dig selv kontra en ven/veninde? Hvis ja – hvorfor er der forskel?
Hvis du har brug for hjælp til at arbejde med svære tanker eller følelser, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 31712126, mail, eller booke tid online på hjemmesiden.
Vi tilbyder samtaler med kort ventetid, så du kan starte dit forløb med det samme. Læs mere om os i feltet “Psykologer”.
